되물어주는 [doemureojuneun] betyder bogstaveligt at "spørge tilbage" eller at give et svar i form af det samme spørgsmål. Det er et poetisk og mindre almindeligt ord, som gør nattehimlen levende.
I sangen føles det, som om nattehimlen spørger sangeren tilbage, om han er okay. Ordet fremhæver den rørende kontrast mellem ønsket om trøst og følelsen af at være helt alene.
I “All Alone” siger fortælleren først til nattehimlen: “난 외롭지 않아” [jeg er ikke ensom]. Men ordene lyder mere som noget, han prøver at overbevise sig selv om end som sandheden. Han taler ud i mørket og forestiller sig, at himlen svarer: “오늘은 괜찮아” [i dag går det]. Det er en fin, næsten lidt trist idé: Månen kan ikke svare, men han låner alligevel dens stilhed som trøst.
Efter en lang dag ønsker han sig én, der kunne komme hjem til ham, give ham et kram og sige, at han har gjort det godt. Alligevel gentager han: “혼자야” [jeg er alene]. Under månen har han kun den kolde natteluft ved sin side, og han indrømmer til sidst direkte: “사실 난 외로워” [sandheden er, at jeg er ensom]. Den ubesvarede himmel gør ham endda vred. Men der findes en lille åbning i mørket: Den person, han leder efter, ser måske på den samme nattehimmel. De er stadig hver for sig, men tanken gør ensomheden en smule mindre tom.