Marchitadas betyder 'visne' eller 'falmede'. Det er et smukt og melankolsk ord, der beskriver noget, der har mistet sin friskhed og skønhed.
I sangen synger KAROL G om "las últimas rosas que me diste, aunque están marchitadas" (de sidste roser du gav mig, selvom de er visne). Ordet fremhæver smerten ved et tabt forhold og hvordan minderne, ligesom roserne, langsomt falmer, men stadig holder en vis betydning.
Den colombianske superstjerne KAROL G giver os en sang om hjertesorg, der er så intens, at det næsten føles som om, verden er gået under. Hun beskriver, hvordan alt har mistet sin smag og mening efter et brud. Selv morgenmaden smager ikke af noget: "desayuno / Y no me sabe a nada" [jeg spiser morgenmad / Og det smager mig ikke af noget]. Livet er blevet kompliceret, og hun kan hverken studere eller sove.
Hun er træt af at lyve over for sine venner, der bliver ved med at spørge ind til hendes eks. Følelsen er ikke bare tristhed, men noget meget dybere: "Esto no es estar triste / Son ganas de morirse" [Dette er ikke at være ked af det / Det er lysten til at dø]. For at håndtere smerten skaber hun fantasier om, at hendes elskede stadig er hos hende. Hun afviser invitationer for at blive hjemme og kigge på de visne roser, han gav hende. Sangen er en hudløst ærlig fortælling om, hvordan det føles, når et forhold slutter, og man har svært ved at forestille sig et liv bagefter.