Suicidaires betyder 'selvmordstanker'. Det er et stærkt og alvorligt ord, der sjældent findes i popsange, hvilket gør det særligt bemærkelsesværdigt.
I sangen synger Stromae om at have haft disse tanker og om at skamme sig over dem. Brugen af dette ord er central for sangens tema om mental sundhed og ensomhed, og det giver et dybt indblik i kunstnerens personlige kamp.
Stromaes "L'enfer" er en virkelig ærlig sang om ensomhed og de mørke tanker, der kan følge med. Han synger, "J'suis pas tout seul à être tout seul" [Jeg er ikke den eneste, der er alene], hvilket er en ret tankevækkende måde at sige, at selvom man føler sig alene, er der mange, der har det på samme måde. Det er en lille trøst, men stadig en trøst.
Sangen handler om de tanker, der kan føles som et helvede – "Ces pensées qui nous font vivre un enfer" [Disse tanker, der får os til at leve et helvede]. Han indrømmer, at han "parfois eu des pensées suicidaires" [nogle gange har haft selvmordstanker] og er "peu fier" [ikke særlig stolt] af det. Det er modigt at tale om noget så svært, og det viser, hvordan han kæmper med sit eget sind. Han spørger, "Est-ce qu'y a que moi qui ai la télé et la chaîne culpabilité" [Er jeg den eneste, der har tv og skyldskanalen?], hvilket mange nok kan nikke genkendende til. Det er en sang, der virkelig får en til at tænke over, hvordan vi håndterer vores indre kampe.