Parqués er et colombiansk brætspil, der minder om ludo, og ordet er derfor både kulturelt interessant og ret sjældent i spansksprogede sange.
I sangen siger Shakira: «Juego mal hasta el parqués», altså at hun endda er dårlig til parqués. Det giver teksten en humoristisk og personlig detalje, fordi hun indrømmer en meget specifik, lidt uventet svaghed.
I “Inevitable” af Shakira fra Colombia begynder fortælleren med en næsten komisk bekendelse: “No sé preparar café” [Jeg ved ikke, hvordan man laver kaffe], hun forstår ikke fodbold, spiller dårligt parqués og bruger aldrig ur. Hun indrømmer endda, at hun måske har været utro, og at hun græder en gang om måneden, især når det er koldt. De små, lidt pinlige detaljer gør stemmen direkte og menneskelig, men midt i alle fejlene kommer den stærkeste påstand: “Nadie piensa en ti / Como lo hago yo” [Ingen tænker på dig, sådan som jeg gør].
Forholdet er slut, og hun ved det godt: “No vas a volver” [Du kommer ikke tilbage]. Alligevel gentager hun, at det er umuligt at glemme ham, fordi “Seguir amándote es inevitable” [At blive ved med at elske dig er uundgåeligt]. Regnen falder fra en himmel, der næsten virker træt af den, og hver dag ligner den foregående. Linjen “Cuando hay que hablar de dos, empezar por uno mismo” [Når man skal tale om to mennesker, skal man begynde med sig selv] viser, at hun prøver at tage ansvar for sin egen del. Hun har det værre, men siger også: “al menos aún respiro” [i det mindste trækker jeg stadig vejret]. Det er en sang om at kende sandheden og stadig ikke kunne få hjertet til at følge den.