Jefuiesc betyder 'at røve' eller 'at plyndre'. Det er et stærkt og dramatisk verbum, som man ikke hører hver dag i sange.
I sangen synger kunstneren: "Mă uitam la ea și mă gândeam să jefuiesc o bancă / Să iau lumea toată / Să o cuceresc deodată" (Jeg kiggede på hende og tænkte på at røve en bank / At tage hele verden / At erobre den på én gang). Ordet bruges her metaforisk til at udtrykke en overvældende følelse af kærlighed og begær, der får ham til at ville gøre noget drastisk for den person, han elsker. Det er et mindeværdigt ord, der fanger lytterens opmærksomhed.
I Regele Lumii synger The Motans fra Moldova om forelskelse som en total erobring. Fortælleren vil have hende som sin egen verden: „Vreau să fie ea lumea mea” [Jeg vil have, at hun skal være min verden], mens han selv bliver „regele lumii” [verdens konge]. Det er alt eller intet, og han vil kende hendes „univers” helt ned til alle hendes „atomer”. Hun virker som om hun kommer fra en anden verden, men hendes øjne fanger ham fra det første øjeblik. Han føler sig vækket i en drøm og beder hende om ikke at ændre noget, fordi han vil huske dem præcis, som de fandt hinanden.
Så tager forelskelsen fart. Han siger, at han overvejede at røve en bank for at tage hele verden og erobre den på én gang. Det er en voldsom og lidt morsom overdrivelse, som viser hvor stor hans lyst til hende føles. Han ser hende svømme ind i hans liv „fără barcă” [uden en båd], og hans hjerte presser ham fra tanker til handling. I omkvædets kongelige billede sætter han hende på tronen, og hun sætter kronen på ham: „Eu te-am pus pe tron, tu mi-ai pus coroana” [Jeg satte dig på tronen, du satte kronen på mig]. Kærligheden bliver altså et fælles kongerige, men fortælleren vil ikke vente længere. Han vil have hele hendes verden, eller slet ingenting.