Абордаж betyder 'boarding' eller 'entring', som i at borde et skib. Det er et dramatisk og uventet ord at finde i en kærlighedssang.
I denne sang bruger Okean Elzy det metaforisk til at beskrive en intens og overvældende tilgang fra den elskede. Linjen "Та ти наступаєш ти на абордаж" (Men du angriber, du går til boarding) skaber et billede af en kærlighed, der er så stærk, at den føles som et uundgåeligt angreb, man ikke kan flygte fra.
I denne sang er kærligheden både redning og fare. Fortælleren mister næsten sig selv, når dagen slutter, og den elskede skal gå: “Хей хоч сьогодні не йди” [Hey, gå ikke i dag]. Han beskriver det som at “падаю в небо” [jeg falder op i himlen], et stærkt og lidt svimlende billede, hvor der ikke findes nogen kant eller noget sted at standse. Omkvædets “Вище неба” [højere end himlen] gør den elskede næsten umulig at nå, mens spørgsmålet “як то я без тебе” [hvordan skal jeg være uden dig?] lyder helt enkelt og desperat.
Sangen blander længsel med modsætninger: koldt vand kan ikke slukke varmen, og man kan ikke drikke sin hukommelse væk. Hendes øjne er både “моя небезпека” [min fare] og “щастя моє” [min lykke]. Hun trænger ind som et angreb, “ти наступаєш” [du går til angreb], mens han hverken kan tie eller flygte, fordi hun allerede ved alt og ikke lader ham slippe. Det er netop det fine ved sangen: Han beder hende blive, selv om hun flyver “занадто високо” [for højt] og ikke lukker ham ind i sin sjæl.