Захлинутися betyder 'at drukne' eller 'at blive kvalt'. Det er et stærkt og dramatisk verbum, der ikke ofte findes i hverdagssange.
I sangen bruges det i sætningen "Не хотілось би так захлинутися на мілі" (Jeg ville ikke drukne på lavt vand). Dette skaber et levende billede af en uventet og tragisk afslutning, selv i en tilsyneladende sikker situation, hvilket gør ordet meget mindeværdigt og tankevækkende.
I denne sang længes jeget efter at komme ud af det stillestående og hen til havet. Det vil ikke "залишитися без моря" [blive uden havet] eller "захлинутися на мілі" [blive kvalt på lavt vand]. Ordet "якби" [hvis bare] får drømmen til at virke mulig, mens de dagligdags "але" [men] hele tiden holder den tilbage. Det er en lidt bitter og lidt morsom blanding af kedsomhed, vin og ønsket om at finde nye ord: "Дайте, дайте до дна!" [Giv mig, giv mig helt til bunden!] lyder både som en tørst efter noget stærkere og som et krav om at gå helt ind i følelsen.
Omkvædet tegner en enkel flugtvej: "Я намалюю той день, де літаю" [Jeg vil tegne den dag, hvor jeg flyver] og "Я в небі, не в болоті" [Jeg er på himlen, ikke i sumpen]. Mågen i luften bliver det klare tegn på frihed, mens sumpen står for det tunge sted, jeget sidder fast i. Mod slutningen bliver verden mere voldsom: sten flyver, frø spirer fra dem, og noget deler et menneske i to. Derfor beder jeget om "листок" [et ark papir], som om en ny dag først kan begynde, når den kan skrives eller tegnes frem. Titlen, "Той День" [Den dag], peger på denne forestillede dag, hvor jeget endelig synger, flyver og ser havet foran sig.