Ombrelle betyder 'parasol'. Det er et charmerende og lidt gammeldags ord, som ikke ofte optræder i moderne sange, hvilket gør det mindeværdigt.
I sangen synger Indila: "Et je marche seule cachée sous mon ombrelle" (Og jeg går alene, gemt under min parasol). Dette billede af at gemme sig under en parasol tilføjer en følelse af sårbarhed og melankoli, som er central for sangens tema om at føle sig overvældet og misforstået.
Indila, en fransk kunstner, synger her som en person, der længes efter at blive hørt og forstået: “Je veux qu'on m'écoute” [Jeg vil have, at man lytter til mig]. Hun går alene under sin parasol, beder andre om ikke at gøre grin med hende og tager til Pôle Emploi, det franske jobcenter. Samtidig siger hun, at hun er udmattet: “J'suis en mode burn out” [Jeg er helt udbrændt]. Det direkte omkvæd “Parle à ta tête” [Tal med dit hoved] lyder både som et råd og en skarp irettesættelse: Tænk selv, lyt til dig selv, og lad være med at lyve for mig. Den gentagne stavelse “pa-pa-pa” gør alvoren lidt skør og legende, selv når hun siger, at presset brænder og prikker i hovedet.
Senere bliver sangen større og mere drømmende. Lysene og larmen omkring hende gør hende omtåget, mens hun vil give alt for kærlighed og stadig holde fast i “ta réalité” [din virkelighed]. Hun forestiller sig at få livet til at skinne som en stjerne, rejse fra Paris til Athen, Venedig, Harlem og Moskva sammen med en anden, og leve så intenst, at hjertet brænder. Linjerne om at bede om tilgivelse for den tid, hun ikke gav, gør tiden konkret: Hver ny dag er også en dag mindre. Derfor føles afslutningen både livslysten og lidt desperat: Hun vil “Souffrir, pleurer, danser, aimer à en crever” [lide, græde, danse og elske til døden].