Босою betyder 'barfodet'. Det er et smukt og sanseligt ord, der skaber et levende billede af frihed og naturlighed.
I sangen synger Parfeniuk om at tage sin elskede med sig, hvor hun vil møde ham "босою ти по росі" (barfodet i duggen). Dette udtryk fremhæver en intim og idyllisk scene, der er både romantisk og mindeværdig.
Parfeniuks "Вітер (Viter)" er en sang, der virkelig tager dig med på en følelsesmæssig rutsjebanetur! Den handler om et forhold, der er gået i stykker, og den smerte og forvirring, der følger med. Sangeren mindes de gode gamle dage, hvor de to gik ture om aftenen, og han aldrig havde mødt nogen som hende. Han drømmer om en fremtid, hvor han tager hende med sig, et sted hvor hun vil møde ham barfodet i duggen og i al sin skønhed.
Men virkeligheden rammer hårdt. Han skriver til hende, ringer til hende, men får intet svar. Linjen "А ми з тобою, наче літаки, також не літаєм" [Og du og jeg, som fly, flyver heller ikke] er så stærk og viser, hvordan de er strandet. Han er forvirret over, hvorfor alt er sådan, og hun er væk. Han føler, at hun har gjort ham vanvittig, og vinden har ødelagt alt. Han spekulerer på, hvorfor han nogle gange ikke kan sove til om morgenen, og hvorfor han vågner midt om natten. Han vil glemme det hele, men når han lukker øjnene, husker han. Det er en sang om tab, fortrydelse og den ensomme kamp for at forstå, hvad der skete.