Зорепади betyder 'stjerneskud' eller 'meteorregn'. Det er et smukt og poetisk ord, der ikke ofte findes i hverdagssprog.
I sangen synger Victoria NIRO: "Ти даруєш зорепади мені, зупинись" (Du giver mig stjerneskud, stop). Her bruges det metaforisk til at beskrive en overflod af romantiske gestusser eller gaver, der føles overvældende. Det er et fængende ord, der maler et levende billede af en intens, men måske uønsket, opmærksomhed.
I denne sang af den ukrainske kunstner Victoria NIRO er fortælleren fanget mellem venskab og noget, der måske er ved at blive til kærlighed. Hun beskriver en person, der er en god ven, som hun kunne tale med i timevis, men hun ved også, at hun ikke er hans. Han giver hende nærmest stjerneregn, “Ти даруєш зорепади мені” [du giver mig stjerneregn], og det bliver så intenst, at hun beder ham stoppe, fordi hun bliver endnu mere forvirret. Omkvædets gentagne “Не знаю” [jeg ved det ikke] er meget direkte: Hun ved ikke, hvad hun skal sige, eller hvad der nu skal ske.
Så bliver savnet tydeligt. Hun har ikke sovet en hel nat og tænker på, hvor han er, og hvem han taler med uden hende. Hun spørger sig selv: “Все ж таки, хто ти мені?” [hvem er du egentlig for mig?] Måske skræmte hans stærke fremgangsmåde hende, og blomsterne, han lagde for hendes fødder, gjorde det sværere for hende at komme tæt på. I slutningen ringer hun næsten desperat: “Ей, ало, ало, не мовчи” [hey, hallo, hallo, ti ikke stille]. Billedet med nøglerne til hjertet, der skal fjernes fra låsen, lyder som et ønske om at åbne sig, mens tanken om at slette telefonnummeret og løbe væk viser, hvor splittet hun stadig er.