Egidą betyder 'beskyttelse' eller 'værn', ofte i en mere formel eller poetisk kontekst. Det stammer fra det græske ord 'aegis', som refererer til Zeus' eller Athenes skjold.
I sangen synger Sanah: "Byliśmy pod boską egidą" (Vi var under guddommelig beskyttelse). Dette ord tilføjer en følelse af skæbne og en højere magts indflydelse på forholdet, hvilket gør det både interessant og mindeværdigt.
Sanahs "Było, Minęło" er en sang om ubesvaret kærlighed og den smerte, der følger med at se tilbage på, hvad der kunne have været. Hun synger om en person, der aldrig gav lyd fra sig, aldrig sagde et ord, selvom de kunne have været der og kysset hende ømt. Det er en følelse af fortrydelse og sorg over det, der aldrig blev til noget.
Sangen bruger stærke billeder for at understrege denne følelse af forvirring og forvrængning af tiden. "Śnieg spadł w lipcu, nie w grudniu" [Sne faldt i juli, ikke i december] og "Północny mróz jest na południu" [Nordlig frost er i syd] viser, hvordan alt føles forkert og ude af sync. Hendes stemme er ændret fra sopran til alt, og hun ved, at hun aldrig vil møde den person igen. Selvom de engang var sammen "nad morzem, stawem i pod lipą" [ved havet, dammen og under lindetræet], hvor deres hænder flettede sig sammen, fortsætter verden nu uden dem. Wisła flyder videre, og Titanic vises igen i biografen, mens solen nu må erstatte hans kys. Det er en smuk, men melankolsk fortælling om at give slip.