Aplaudir betyder 'at klappe' eller 'at bifalde'. Det er et interessant ord, fordi det ikke er et hverdagsord, man ofte hører i sange.
I denne sang bruges det i sætningen "Ninguém veio aqui pra te aplaudir" (Ingen kom her for at klappe af dig). Det understreger en følelse af uafhængighed og at man ikke skal gøre ting for andres anerkendelse, men for sin egen skyld. Det giver en dybere mening til sangens budskab om selvstændighed.
I “Reggae Bom” møder vi en fortæller, der nægter at spille en rolle for andre: “Você não precisa fazer o que não quiser” [Du behøver ikke gøre det, du ikke har lyst til]. Han siger også, at ingen er kommet for at klappe af den anden, så der er ingen grund til at søge tilladelse eller bifald. Samtidig føles mødet mærkeligt velkendt. Når han siger “Não me olhe com esses olhos / De quem nunca me viu antes” [Se ikke på mig med det blik, som om du aldrig har set mig før], lyder det som en direkte og lidt fræk protest mod at blive behandlet som en fremmed.
Omkvædet beder den anden om at komme tilbage med “aquele reggae bom” [den gode reggae]. Reggae bliver her noget konkret, som personen tager med sig: en stemning, en lyd eller måske bare den afslappede følelse fra deres tid sammen. “Diz que vai voltar” [Sig, at du kommer tilbage] lyder håbefuldt, men fortælleren lover ikke at sidde stille og vente. “Mas não vou ficar parado, amor” [Men jeg bliver ikke stående stille, skat] gør sangen mere selvsikker: døren er åben, men livet fortsætter. Udtrykket “cê” i “Esperando ’cê chegar” [vente på, at du kommer] er en uformel forkortelse af “você”, altså “du”, og passer godt til den nære, afslappede tone.