Ficelles betyder bogstaveligt talt 'tråde' eller 'snore'. Det er et interessant ord, fordi det ofte bruges i udtrykket "tirer les ficelles", som betyder 'at trække i trådene' eller 'at styre tingene bag kulisserne'.
I sangen synger Gims: "Artificielle, mais qui tire les ficelles" (Kunstig, men hvem trækker i trådene?). Han bruger det til at beskrive en situation, hvor noget virker kunstigt, men der er en skjult magt, der styrer det hele, hvilket giver ordet en dybere og mere mystisk betydning.
I “Parisienne” fantaserer fortælleren om en kvinde, der er mere ægte end et flot billede på telefonen. Han kalder hende “T'es la plus belle / De mon tél'” [Du er den smukkeste på min telefon], men tilføjer “Artificielle” [Kunstig]. Hun virker altså både perfekt og lidt fjern, som om nogen andre styrer trådene: “Mais qui tire les ficelles” [Men hvem trækker i trådene?]. Hans drømmekvinde er en pariserinde, der “traverse au feu vert” [går over for grønt lys] og “s'en fout d'la Tour Eiffel” [er ligeglad med Eiffeltårnet]. Det er en sjov, jordnær kontrast til turistbilledet af Paris: Hun følger reglerne, men har ikke brug for byens mest berømte symbol for at være interessant.
Versene blander romantik med penge, uro og natteliv. Hun kan lide mænd “en ce-pla” [på plads, med status] og med “de l'aura” [udstråling], mens parret kører mod Champs-Élysées, en berømt boulevard i Paris. Han indrømmer også “Prends le volant, j'suis alcoolisé” [Tag rattet, jeg er beruset], så stemningen er langt fra en pæn sightseeing-tur. Samtidig siger han, at hun var der, “quand c'était la misère” [da det var elendigt], og at hun nu vil noget seriøst. Mod slutningen fylder store sedler, Avenue Montaigne og råb om brandvæsenet billedet. Det hele føles som en vild blanding af forelskelse, luksus og problemer, hvor ønsket om en særlig Parisienne bliver gentaget som sangens stærke omkvæd.