Redoutable betyder 'formidabel' eller 'frygtindgydende'. Det er et stærkt adjektiv, der beskriver noget, der er imponerende og potentielt farligt eller meget dygtigt.
I sangen bruger GIMS ordet til at beskrive sit hold: "Té-ma l'équipe, redoutable" (Se holdet, formidabelt). Det giver en følelse af magt og respekt, hvilket gør det til et mindeværdigt og spændende ord at lære.
I “NINAO” følger vi en fortæller, der ankommer med hætte på, fordi han er for genkendelig: « Capuché parce que j'suis trop cramé » [med hætte på, fordi jeg er alt for kendt]. Han bevæger sig med en bevæbnet eller meget veludrustet gruppe og planlægger, som om han aldrig skal dø. Det er en hård, overdrevet stil, men også en ret sjov blanding af luksus, uro og hverdagslogistik: « Mon amour, j'vais rentrer tard » [min skat, jeg kommer sent hjem]. De blå og sorte detaljer i bilen eller udstyret, den lange kalender og turen gennem tolden giver billedet af en musiker, der hele tiden er på farten.
Omkvædets mest charmerende scene er folk, der tager små skridt, så snart de ser guitaren: « Ils font tous des petits pas / Dès qu'ils aperçoivent la guitare » [de tager alle små skridt, så snart de får øje på guitaren]. Musikken får altså kroppen i gang, selv midt i den barske attitude. Samtidig indrømmer han, at han har gjort ting, han fortryder, og at det er prisen for altid at være « en pétard » [vred eller helt oppe at køre]. Efter en aften sammen er der endnu et lille hjerte, der skal repareres. Teksten er fragmenteret, men netop derfor føles den som hurtige glimt fra et intenst natteliv: holdet, bilen, tolden, guitaren og en person derhjemme, som venter.