Umbrandet betyder bogstaveligt „omkranset“ eller „omgivet“ og er et poetisk, mindre almindeligt ord, der stammer fra umbranden, „at omgive som bølger eller flammer“.
I sangen beskriver det, hvordan jeget bliver omringet af nuet som af et hav: „So ganz umbrandet mich das Jetzt, dies’ Meer“. Ordet skaber et stærkt billede af at være helt opslugt af følelser og øjeblikket.
I sine stille timer spørger fortælleren, hvordan livet var, før den elskede kom: “Was suchte ich, bevor ich dich gefunden?” [Hvad ledte jeg efter, før jeg fandt dig?] Den anden har taget “die Schatten von der Seele” [skyggerne fra sjælen], så fortiden næsten er blevet uklar. Nu er fortælleren helt opslugt af nutiden, som af et hav, hvor de bedste drømme løber sammen. Det er en stor og lidt overvældende kærlighedserklæring, især fordi ordet “Liebster” betyder “min elskede” eller “kæreste”.
Men sangen vender også billedet om. Uden den anden venter “die weißen Winter und die Einsamkeit” [de hvide vintre og ensomheden], og linjen “niemals wieder wird es Frühling sein” [det bliver aldrig forår igen] er herligt dramatisk og helt uden sikkerhedsnet. Fortælleren husker knap nok, hvor sødt fuglene sang, før den elskede blev “der Jahre buntes Kleid” [årenes farverige kjole]. Titlen lover et sonetagtigt digt i dur, men teksten lader glæden og frygten stå side om side: Kærligheden gør nutiden lys, samtidig med at et muligt farvel føles som en vinter, der aldrig slutter.