설국열차 (seol-guk-yeol-cha) betyder bogstaveligt talt 'Sne-ekspressen'. Det er et unikt og mindeværdigt ord, der refererer til en berømt sydkoreansk science fiction-film.
I sangen bruger BTS dette billede til at beskrive følelsen af at være alene og bevæge sig gennem en uendelig vinter, mens man længes efter foråret og en elsket. Det skaber en stærk visuel metafor for isolation og håb.
"Spring Day" er som et langt brev til en ven, man savner så meget, at det næsten gør fysisk ondt. Jeg-fortælleren bliver ved med at sige "보고 싶다 [jeg savner dig / jeg vil se dig]", og han indrømmer, at det bare gør savnet større at sige det højt. Selv når han kigger på deres billeder, hjælper det ikke. Tiden føles ond og uretfærdig, og han er sur både på sig selv og på dem som gruppe: "나는 우리가 밉다 [jeg hader os]". Vinteren bliver brugt som billede på savnet: "여긴 온통 겨울 뿐이야 [her er det bare vinter over det hele]" og "팔월에도 겨울이 와 [selv i august kommer vinteren]". Det er som om, årstiderne i hjertet er frosset fast.
Sangen bliver virkelig smuk, når den blander naturbilleder med følelserne. Han ønsker, at han var "날리는 눈이 나라면 [hvis jeg bare var den sne, der flyver i luften]", så han hurtigere kunne nå frem til vennen. Sneen og sneblomsterne bliver ved med at falde: "눈꽃이 떨어져요 [sneblomster falder] / 또 조금씩 멀어져요 [og vi bliver lidt efter lidt længere fra hinanden]". Han leger med tanken om at give slip: "솔직히 보고 싶은데 이만 너를 지울게 [ærligt, jeg savner dig, men nu vil jeg slette dig]", fordi det gør mindre ondt end at gå rundt og være vred. Men han indrømmer også: "사실 난 아직 널 보내지 못하는데 [i virkeligheden kan jeg stadig ikke lade dig gå]". Alligevel er der håb: "어떤 어둠도 어떤 계절도 영원할 순 없으니까 [ingen mørke og ingen årstid kan vare evigt]". Til sidst begynder kirsebærblomsterne at springe ud: "벚꽃이 피나봐요 이 겨울도 끝이 나요 [det ser ud til, at kirsebærblomsterne springer ud, denne vinter slutter også]". Foråret er ikke bare en årstid, men det øjeblik, hvor de endelig mødes igen, efter "추운 겨울 끝을 지나 [efter den kolde vinters ende]".