Precipiti kommer fra verbet precipitare, som betyder 'at styrte' eller 'at falde hurtigt'. Det er et stærkt og dramatisk ord, der ikke er en del af hverdagssproget.
I sangen bruges det til at udtrykke en følelse af at miste kontrol eller at blive overvældet, som i linjen "Se ci pensi precipiti" (Hvis du tænker over det, falder du). Det fanger en følelse af sårbarhed og den hurtige nedtur, der kan følge med intense tanker eller følelser.
I “Dieci” befinder Annalisa sig midt i et forhold, der både føles forvirrende og uimodståeligt. Fortælleren kan ikke huske, hvad hun har lovet, og beder den anden om at skrive, hvis han eller hun har brug for det, der blev mistet. Hun skifter mellem beslutsomhed og længsel: “Non ho tempo, deciditi” [Jeg har ikke tid, bestem dig], men kort efter indrømmer hun, at hun selv har brug for det, hun mistede. Titlen bliver til omkvædets idé om “dieci ultime volte” [ti sidste gange]. Én sidste gang bliver altså aldrig rigtig den sidste. Der findes altid endnu en besked, endnu et kys og endnu en tilbagevenden.
Billederne er dejligt kaotiske og meget konkrete: ti munde omkring en cocktail, vin på sengen, tøj der sidder forkert, en lur på en parkeringsplads og “baci francesi delivery” [franske kys leveret]. Det lyder både sjovt og lidt for meget, som minder fra et forhold, der ikke følger filmens romantiske regler: “Non fanno l’amore nei film” [De elsker ikke hinanden i film]. Udenfor regner det kraftigt på en lørdag, det er koldt at gå hjem, og huset har “niente di te” [intet af dig]. Alligevel er “l’ultima volta è sacra” [den sidste gang er hellig], fordi denne nat også lærer fortælleren noget. Hun er “fuori da me” [ude af mig selv], men prøver stadig at finde ud af, hvad hun egentlig vil.