Bellissima betyder "meget smuk" eller "smukkeste". Det er en forstærket form af "bella" (smuk) og bruges til at udtrykke en høj grad af skønhed.
I sangen gentager Annalisa "Ero bellissima" (Jeg var meget smuk) for at understrege en følelse af selvsikkerhed og måske en smule fortrydelse over en tabt kærlighed, hvor hun følte sig på sit højeste. Det er et mindeværdigt ord, der fanger sangens emotionelle kerne.
“Bellissima” er en sang om et forhold, der aldrig rigtig bliver sagt højt. De to er kun sammen derhjemme, og hun spørger: “Insieme solo dentro casa / Che senso ha” [“Sammen kun derhjemme, hvad giver det af mening?”]. Han taler ikke om hende til andre, og det synes hun ikke, hun fortjener. Samtidig prøver hun at være mere fleksibel, tænker på ham uden at skrive og kalder det hele “un classico” [“en klassiker”]. Så dukker han pludselig op uden varsel, og selv om hun er frustreret, kan hun ikke skjule: “Oddio però tu mi piaci” [“Åh Gud, men jeg kan jo godt lide dig”].
Omkvædet svinger mellem bebrejdelse og længsel: “Dove vai? Te ne vai?” [“Hvor skal du hen? Går du?”]. Hun husker den gang, han ikke burde være gået, mens hun ventede på ham i Saint Laurent, et luksusmærke, og følte sig “bellissima” [“smuk som bare pokker”]. I verset prøver hun at holde tårerne væk med træningsmusik, går i seng i Adidas-shorts og indrømmer, at hun ikke længere kan sove, fordi hun savner ham. “Ho fatto i salti mortali” [“Jeg har gjort akrobatiske krumspring”] er et italiensk udtryk for at gøre alt, hvad man kan, mens den gentagne “Avevo voglia di” [“Jeg havde lyst til”] lader lysten hænge i luften. Det er både sjovt, stædigt og lidt kaotisk: Hun ved godt, at han giver hende problemer, men hun vil stadig have ham.