Likfärd betyder 'ligfærd' eller 'begravelsesoptog'. Det er et gammelt og højtideligt ord, der sjældent bruges i daglig tale, men som passer perfekt til sangens historiske og dramatiske tema.
I sangen beskriver det den sidste rejse for en konge, der er død langt hjemmefra, og hvordan hans mænd bærer ham tilbage til Sverige. Ordet indfanger den sorg og ærbødighed, der omgiver en konges død og hans sidste rejse.
Sabaton tager os med tilbage til en kold vinternat, hvor døden banker på døren for en konge. Sangen, "Konungens Likfärd" (Kongens Ligfærd), handler om den svenske konge Karl XII's død, som skete under mystiske omstændigheder. Teksten spørger: "Kom skottet från hans egen här?" (Kom skuddet fra hans egen hær?) og understreger, at "Trehundra år och ingen vet / Hans döds hemlighet" (Trehundrede år og ingen ved / Hans døds hemmelighed). Det er en fortælling om sorg og usikkerhed, da folket har mistet deres leder, og spørgsmålet om, hvorvidt han var en helt eller en dåre, står ubesvaret hen.
Sangen beskriver den lange march, hvor kongens lig bliver båret hjem til Sverige: "Buren hem för hand, åter till Svealand" (Båret hjem i hånden, tilbage til Svealand). Det er en dyster rejse, hvor der ikke er nogen sange, kun stilhed og sorg. Sabaton formår at male et billede af en nation i sorg, der står ved en skillevej, hvor en ny tid venter, men hvor fortiden aldrig helt kan genoprettes: "Men vi blir aldrig det vi en gång var" (Men vi bliver aldrig det, vi engang var). Det er en kraftfuld hyldest til en kontroversiel figur og et mysterium, der stadig fascinerer.