Gelosia betyder 'jalousi'. Det er et stærkt følelsesmæssigt ord, der ofte optræder i kærlighedssange, men her får det en særlig vægt.
I sangen synger Ricchi e Poveri om at undgå at falde i en "nuova gelosia" (en ny jalousi), som kun den elskede får dem til at føle. Det viser en dyb sårbarhed og en erkendelse af, hvordan kærligheden kan fremkalde intense og komplekse følelser.
“Come Vorrei” betyder “Hvor ville jeg ønske”. Sangen følger en person, der sidder alene hjemme om vinteren og ikke kan sove, fordi tankerne hele tiden går til den, han savner. Sneen falder bag ruderne, ilden brænder, men hjemmet føles tomt: “Ti aspetto qui, vicino al fuoco” [Jeg venter på dig her ved ilden]. Selv julen føles forkert, selv om det kun er et år siden, den sidst var der. Det er en enkel, næsten filmisk scene, men den rammer hårdt, fordi ventetiden ikke ser ud til at føre nogen steder hen.
Omkvædet er et direkte ønske til den elskede: “Come vorrei che tu mi amassi a modo mio” [Hvor ville jeg ønske, at du elskede mig på min måde]. Samtidig ved fortælleren godt, at han ikke kan tvinge kærligheden frem. Han burde forstå, når den anden går, og lade være med at elske, når kærligheden ikke bliver gengældt, men jalousien dukker op alligevel. Forholdet er ved at forsvinde “come fa la neve al sole” [som sneen gør i solen], stille og uden ord. Til sidst håber han, at en anden kvinde ikke kommer og sletter sporene på puden. Selv månen vil ikke holde ham med selskab længere, så ensomheden får den sidste replik.