Amargura betyder 'bitterhed'. Det er et stærkt ord, der beskriver en dyb følelse af sorg, skuffelse eller vrede, som ofte opstår efter en dårlig oplevelse.
I sangen bruges ordet til at beskrive den ubehagelige smag, der efterlades i munden af ensomhed og desillusion. Det er et centralt tema i sangen, der maler et billede af den smerte, der kan følge med livet og kærligheden.
“Dança Da Solidão” betyder “Ensomhedens dans”. I sangen bliver ensomhed beskrevet som noget tungt og næsten fysisk: “Solidão é lava que cobre tudo” [Ensomhed er lava, der dækker alt]. Den efterlader en bitter smag i munden og et hjerte, hvor ordet ensomhed er “cavada” [udgravet]. Fortælleren er stille og resigneret, mens han bevæger sig “no compasso da desilusão” [i desillusionens takt]. Omkvædet gør billedet enkelt og stærkt: “Danço eu, dança você / Na dança da solidão” [Jeg danser, du danser / i ensomhedens dans]. Selv to mennesker kan altså danse den samme ensomme dans.
Versene giver sorgen flere ansigter: Camélia er blevet enke, Joana er blevet forelsket, og Maria forsøgte at tage sit eget liv på grund af sin kærlighed. Fortælleren husker også sin fars advarsel: “Meu filho, tome cuidado” [Min søn, pas på], og han ser både frem mod fremtiden og tilbage på fortiden. Ved daggry lader han tankerne vandre, spiller fingrene over violaen og betragter fuldmånen. Alligevel kommer der en lille åbning mod lindring: “Uma fonte de água pura” [en kilde med rent vand]. Den, der drikker af den, får ikke længere bitterhed. Det er en fin, næsten eventyrlig kontrast til lavaen i begyndelsen, og den gør sangens ensomhed mindre lukket.