Sköljer bort betyder "skyller væk" eller "vasker bort". Det er et udtryk, der maler et levende billede af noget, der bliver renset eller fjernet.
I sangen bruges det til at beskrive, hvordan regnen "sköljer bort allt som inte är musiken" (skyller alt væk, som ikke er musikken). Det er en poetisk måde at sige, at musikken er det eneste, der betyder noget, og at alt andet forsvinder i dens nærvær.
Kent lader sangen begynde i bevægelse: små hvide lys, stjerner mellem træerne, mørke huse, motorveje og jernbanespor. En fast puls fører fortælleren over broer og gennem byer, mens han rejser sammen med en person, der sover med hovedet mod ruden. De tæller dage og år og venter på sol, duften af forår og regnen, der skal skylle alt væk, “Allt som inte är musiken” [alt, som ikke er musikken]. Det er en smuk og lidt dramatisk idé: På rejsen bliver musikken det eneste, der virkelig betyder noget.
Det stærkeste ligger i omsorgen mellem de to. Fortælleren vil gøre hvad som helst “för din skull” [for din skyld], tørrer ikke nødvendigvis tårer væk, men blinker dem væk for den andens skyld. De franske linjer giver sangen endnu mere afstand og forvirring: “J’ai perdu mes repères” [jeg har mistet mine holdepunkter] og “Je nage en eau trouble” [jeg svømmer i uklart vand]. Så beder han om at blive ført så langt væk som muligt, mens udsigterne glider forbi, tågen letter, og han igen kan trække vejret takket være den anden. Omkvædets “Tellement loin de ce monde” [så langt væk fra denne verden] gentages igen og igen, som om rejsen ikke har en bestemt destination. Det er netop det fine ved “FF”: tog, regn, dug på en rude og en person ved siden af bliver nok til at forsvinde fra resten af verden.