Bråddjup betyder 'afgrund' eller 'dyb afgrund'. Det er et stærkt og billedligt ord, der sjældent bruges i hverdagssprog, hvilket gør det mindeværdigt.
I sangen synger Kent om, hvordan deres verden ender i et "bråddjup" ved Karlberg. Dette skaber et dramatisk billede af en pludselig og uundgåelig afslutning eller et fald, hvilket passer perfekt til sangens melankolske og reflekterende stemning om tidens gang og livets afslutninger.
Kent tager os med gennem Stockholm i en sang, der føles som en sidste tur gennem byen. Himlen skifter fra sortnet sølv til rødt guld, sensommerregnen falder over Karlberg, og fortælleren går over broen mod Fridhemsplan. Stockholm bliver kaldt “vår slutstation, vårt mål” [vores endestation, vores mål], mens alt føles slidt, trangt og uroligt. Den mest direkte afsked kommer i linjen “Förlåt för allt jag aldrig sa” [Undskyld for alt det, jeg aldrig fik sagt]. Det er en enkel sætning, men den rammer hårdt.
Omkvædet bygger sangen op som en lille kalender for livet: “En tid att bygga upp, en tid att riva ner” [En tid til at bygge op, en tid til at rive ned], med plads til både gråd og smil, sorg og dans, tvivl og håb. Fortælleren synger også om en person, der er den bedste ven og den, han elsker mest på jorden, men samtidig siger han: “Jag är lost in space nu” [Jeg er faret vild i rummet nu]. Det er et mærkeligt og stærkt billede: De står tæt på hinanden, men fortælleren føler sig alligevel fortabt i et enormt rum. Limousinen holder i tomgang, det søde liv venter, og døde stjerner glimter som diamanter. Midt i alt det store og dramatiske vender sangen tilbage til sin rolige idé: “En sak i taget, allt har sin tid” [Én ting ad gangen, alt har sin tid].