Lohduttomin er superlativformen af 'lohduton', som betyder 'trøstesløs' eller 'uden trøst'. Det er et stærkt og følelsesladet ord, der ikke ofte findes i hverdagssange.
I sangen beskriver Anna Puu det som den 'mest trøstesløse regel' (sääntö lohduttomin), når man ikke må have brug for hinanden så meget, at man ikke kan leve uden den anden. Ordet fremhæver den dybe smerte og umuligheden i de regler, der er sat for kærligheden.
“Säännöt Rakkaudelle” betyder “Regler for kærligheden”. Anna Puu synger om to mennesker, der prøver at holde deres tiltrækning under kontrol ved at opfinde regler. De må ikke ønske hinanden så meget, at de lyver for deres kære derhjemme, og de må ikke sige: “Mitäpä jos kaiken riisuisimme?” [Hvad nu, hvis vi tog alt tøjet af?] Det er en ret direkte og lidt fræk linje. De skal også lade være med at se på hinanden på en måde, der afslører sandheden, og de må ikke lukke hinanden ind “i al evighed”.
Omkvædet gentager planen: “Meidän täytyy keksiä säännöt rakkaudelle” [Vi må finde på regler for kærligheden]. Kærligheden skal holdes inden for grænserne, man skal bremse ved krydsene og “kääntyä kotiin ajoissa” [vende hjem i tide]. Men reglerne bliver mere og mere umulige. De må ikke få brug for hinanden så meget, at de ikke kan klare sig alene, og de må heller ikke forlade hinanden. Til sidst kommer det spørgsmål, som ødelægger hele regelsystemet: “Entä jos sittenkin rakastumme?” [Hvad nu, hvis vi alligevel forelsker os?] Sangen leger altså med tanken om, at man kan sætte skilte og fartgrænser op omkring kærligheden, men måske ikke bestemme, hvor vejen ender.