Cauchemars betyder 'mareridt'. Det er et stærkt og følelsesladet ord, der ikke ofte findes i popsange.
I sangen bruger Angèle ordet til at beskrive den frygtelige tanke om, at Bruxelles' forskellige sprogfællesskaber (fransk- og flamsktalende) skulle skilles ad. Hun synger, "Ce serait le pire des cauchemars / Tout ça pour une histoire de langue" (Det ville være det værste mareridt / Alt det for en sproghistorie), hvilket understreger den dybe betydning af enhed for hende.
I “Bruxelles, je t’aime” synger Angèle kærligt og lidt drilsk til Bruxelles. Byen har ikke New Yorks tårne, Paris’ Seinen eller ry som “byen for kærlighed”, men det betyder ikke, at den mangler noget vigtigt. Hun forestiller sig grå himmel, regn og en storm, der snart kommer, men også mennesker, der bagefter mødes over øl og fester. Omkvædet er helt enkelt og meget varmt: “Bruxelles, je t’aime” [Bruxelles, jeg elsker dig], “Tu m’avais manqué” [jeg havde savnet dig] og “T’es ma préférée” [du er min favorit]. Det er svært ikke at holde af den direkte kærlighedserklæring.
Paris kalder, når hun vil hjem, men når hun savner det grå vejr og regnen, får hun det bedre, når hun ser Bruxelles. Hun nævner konkrete kvarterer og områder som Les Marolles, Flagey, Saint-Gilles og Laeken, så byen føles som et rigtigt hjem med bestemte gader og steder, ikke som en idé. Mod slutningen bliver sangen også en hyldest til Belgiens franske og flamske sider: Hun siger, at hendes bedste historier er blevet levet på begge sprog, og skifter til flamsk med “Laat me het zeggen in het Vlaams” [lad mig sige det på flamsk] og “Dank je Brussel voor m’n naam” [tak Bruxelles for mit navn]. Hun ønsker ikke, at byen og landet skal splittes på grund af sprog. Bruxelles er hendes by, netop fordi begge sprog og begge sider hører til i hendes liv.