Sussurrato betyder 'hvisket'. Det er et smukt og poetisk ord, der sjældent optræder i sange, hvilket gør det særligt mindeværdigt.
I sangen refererer det til en 'Inno sussurrato' – en hvisket hymne. Dette skaber et billede af en stille, intim bøn eller sang, der fremføres med stor ydmyghed og inderlighed, hvilket understreger sangens åndelige og personlige tone.
Andrea Bocelli, den utrolige italienske tenor, synger her en sang, der føles som en bøn. Den hedder "Inno Sussurato", hvilket betyder "Hvisket Hymne", og det er præcis, hvad det er: en stille, personlig samtale, der vokser sig stærk og kraftfuld. Sangen starter med en bøn til en faderfigur: "Padre mio stammi accanto" [Min far, bliv ved min side] og "Dammi forza per andare" [Giv mig styrke til at fortsætte]. Sangeren føler sig fortabt og søger trøst i en urolig tid, som han beskriver som "un lungo inverno" [en lang vinter], men med et håb om, at "Primavera tornerà" [foråret vil vende tilbage].
Hymnen starter som en hvisken, men bygger op til et tordnende råb. Sangeren beder om, at hans stemme må flyve og blive stærkere: "Vola, più forte sia con te la mia voce" [Flyv, må min stemme være stærkere med dig]. Det er en sang om at finde styrke i troen og om at omsætte den tro til handling. Sangeren indser, at han selv kan give omsorg og kærlighed, fordi det er det, faderen ønsker: "Perché umano sia il miracolo" [For at miraklet kan være menneskeligt]. Miraklet er altså ikke noget overnaturligt, men den kærlighed og omsorg, vi mennesker kan vise hinanden.