Полнеба betyder bogstaveligt talt "halv himmel". Det er en sammensætning af "пол" (halv) og "неба" (himmel).
I sangen bruges det til at beskrive en tordenstorm, der fylder halvdelen af himlen ("В полнеба гроза"). Dette skaber et levende og dramatisk billede af en overhængende storm, der afspejler den intense følelse af forventning og frygt, der løber gennem sangen.
I denne Zemfira-sang føles mødet både nært og næsten drømmeagtigt. Fortælleren siger: "Я вижу тебя" (jeg ser dig) og "Слышу тебя" (jeg hører dig), mens den anden person løber hen over tagene og er bange for at komme for sent. Over dem er der "В полнеба гроза" (tordenvejr over halvdelen af himlen), så billedet er stort og lidt vildt, men invitationen er helt enkel: "Садись, и будем ждать" (sæt dig, så venter vi). De skal vente på, at sneen begynder. Det er en herlig mærkelig scene: en person på vej gennem stormen, et hjerte der skal gives væk, og to mennesker der bare sætter sig ned og ser efter den første sne.
Sneen bliver ved med at vende tilbage som det øjeblik, der samler dem. Fortælleren beder også: "Скажи мне свои тайны" (fortæl mig dine hemmeligheder) og spørger: "И где тебя искать" (og hvor skal jeg lede efter dig?). Derfor føles teksten som et løfte om at finde hinanden, selv om forbindelsen er lidt usikker. "Полжизни назад" betyder bogstaveligt "et halvt liv tilbage" og giver scenen en fornemmelse af lang afstand i tid, uden at forklare præcis, hvad der skete. Det er netop sangens charme: få linjer, store billeder og en meget direkte længsel efter, at den anden skal komme tættere på.