Блукати betyder 'at vandre' eller 'at strejfe'. Det er et ord, der ofte bruges til at beskrive at bevæge sig uden et klart mål eller formål, nogle gange med en følelse af at være fortabt.
I sangen synger Wellboy: "Більше ніколи не дам Собі блукати за вітром" (Jeg vil aldrig mere lade mig selv vandre med vinden). Her bruges det metaforisk til at udtryge en beslutning om ikke længere at være retningsløs eller lade sig styre af tilfældigheder, men i stedet finde sin egen vej og formål i livet.
“Життя” betyder “Livet”, og Wellboy giver ordet en enkel, varm form. En dag bliver til et minde, og byen er fyldt med mennesker, som alligevel ikke længere er der: “Містом людей / Де їх немає знов” [“En by af mennesker, hvor de igen ikke er”]. Midt i den foranderlighed finder fortælleren glæde i de små ting: at le ad regnen, kunne trække vejret let og mærke, at der stadig er en vej frem. Han lover sig selv: “Більше ніколи не дам / Собі блукати за вітром” [“Jeg vil aldrig mere lade mig selv flakke med vinden”]. Håbet er tæt på, som lys i en cirkel på himlen, og svaret på alle spørgsmål findes ifølge sangen i dig selv.
Omkvædet gør budskabet næsten som en lille livsregel: “Щастя в дрібницях” [“Lykken findes i de små ting”]. Solen giver liv til mennesker og deres hjerter, mens sangen selv skal varme dem. Tiden og livet sammenlignes med vand, der flyder som en flod, så den bedste reaktion er måske også den mest direkte: “Все життя, як пісня / Заспівай” [“Hele livet er som en sang / Syng”]. Det er en venlig opfordring til ikke at fare rundt uden retning, men at finde håb, hjemlig glæde og en lille forårsfølelse i sjælen, selv når tiderne er svære.