Minibar er et interessant ord her, fordi det er lånt direkte fra tysk og normalt forbindes med hoteller, luksus og lidt hemmelighedsfulde stunder.
I sangen synger Tokio Hotel "Das Licht kommt aus der Minibar" ("Lyset kommer fra minibaren"), hvilket skaber et billede af et mørkt, intimt rum, hvor kun det svage lys fra minibaren oplyser scenen.
Vi kender alle sammen den klassiske undskyldning: "Vi skal jo bare snakke!" I pop-rock-nummeret Reden fra det tyske band Tokio Hotel ender den plan præcis som forventet. Scenen er sat i et mørkt hotelværelse, nummer fire-otte-tre (Zimmer vier acht drei), hvor det eneste lys kommer fra det lille køleskab med snacks og drinks: Das Licht kommt aus der Minibar ("Lyset kommer fra minibaren"). Udenfor banker omverdenen på med ubesvarede opkald og larm (Vor der Tür Alarm / Die ganze Welt ruft an), men indenfor lukker sangeren døren til alt kaosset for at være alene med én person.
Det sjove ved teksten er den fuldstændig gennemskuelige ironi i omkvædet: Wir wollten nur reden / Und jetzt liegst du hier / Und ich liege daneben ("Vi ville bare snakke / Og nu ligger du her / Og jeg ligger ved siden af"). Sangen gentager ordet reden ("at snakke") igen og igen, men stemningen handler langt mere om at gemme sig væk fra virkeligheden under dynen. Linjen Der Rest geht von allein ("Resten sker af sig selv") siger det hele. Det er en direkte, ukompliceret sang om at søge tilflugt fra en stressende verden i et anonymt rum, hvor tiden står stille, og man bare kan lade som om, at man kun har tænkt sig at føre en dyb samtale.