Tähti, Hiekka Ja Varjo Lyrics in Danish by Marco Hietala
Syöverin er genitivformen af 'syöveri', som betyder 'afgrund' eller 'hvirvelstrøm'. Det er et stærkt og billedligt ord, der sjældent høres i hverdagssprog, hvilket gør det mindeværdigt.
I sangen bruges det til at beskrive en dyb, uimodståelig kraft – "vetovoimien himon, syöverin, kaivon" (begæret af tiltrækningskræfter, afgrunden, brønden). Det maler et levende billede af en altfortærende passion, der trækker lytteren ind i sangens intense følelseslandskab.
"Tähti, Hiekka Ja Varjo" føles som en mørk, intens kærlighedserklæring, hvor jeg-fortælleren nærmest er besat. Han sammenligner den elskede med tre ting: en stjerne, sand og en skygge. I starten er hun "Kuin tähti" [som en stjerne], "Kaukainen, kylmä tuike" [et fjernt, koldt glimt], noget han ikke helt kan nå: "kutsu et kuule, et nää ollenkaan" [du hører ikke kaldet, du ser slet ikke]. Alligevel brænder han indeni: "Kuinka selittäisin sen palon raivon" [hvordan skulle jeg forklare den ild, den raseri], og det bliver meget kropsligt og fysisk: "Haluan sut rintaani vasten palamaan" [jeg vil have dig til at brænde mod mit bryst], og det skal være "Ainiaan" [for evigt]. Det er ikke mild romantik, det er mere som en tyngdekraft, der ikke giver slip.
I andet og tredje vers bliver billederne endnu mere jordiske. Hun er "Kuin hiekka" [som sand], "Auringon paahtamaa, janosta tehty" [brændt af solen, gjort af tørst], noget der altid finder frem til ham: "Se vääjäämättä tavoittaa" [det når uundgåeligt frem]. Sandet lander "Iholles laskee katseeni lailla" [på din hud som mit blik], og han vil have hende "alleni vain hautautumaan" [under mig, bare begravet]. Til sidst bliver hun "Kuin varjo" [som en skygge], noget han får kraft af: "Saa sinusta voiman rakastaja aina" [elsker får altid kraft fra dig], mens han uden hende kun er tomhed: "Ilman sua vain pelkkää olen tyhjyyttä" [uden dig er jeg bare ren tomhed]. Han vil ikke have lys tændt: "Älä valoja laita nyt suotta syyttä" [tænd ikke lysene nu uden grund], han vil have hende "syliini syvään kokonaan" [dybt i min favn, helt og aldeles]. Det er intens, lidt mørkt, og meget fysisk kærlighed, hvor stjerne, sand og skygge bliver billeder på en tiltrækning, der skal vare "Ainiaan" [for evigt].
