Taciturno beskriver noget, der er stille, mørkt og præget af vemod. I sangen taler Juanes om "el recuerdo taciturno de tu voz", altså det vemodige og stille minde om hendes stemme, som bliver tilbage, når hun er langt væk.
I “Fotografía” synger Juanes fra Colombia sammen med Nelly Furtado om at savne en person, som ikke er til stede. Når fortælleren rejser, bærer han fotografierne tæt på kroppen: “Llevo a un lado de mi piel tus fotografías” [Jeg bærer dine fotografier ved siden af min hud]. Billederne bliver hans måde at holde fast i personen på, når fraværet gør ondt. Han kan endda se personen på afstand, når han kigger på billederne, og forestiller sig øjnene i stjernerne. Det er en smuk idé, men også lidt trist, fordi fotografierne er det eneste, han har tilbage at se på.
Omkvædet er meget direkte: “Cada vez que te busco, te vas, y cada vez que te llamo, no estás” [Hver gang jeg leder efter dig, går du, og hver gang jeg ringer til dig, er du der ikke]. Derfor siger han: “Tú sólo en mis fotos estás” [Du findes kun på mine fotografier]. Ordet sólo betyder “kun”, så linjen gør savnet helt konkret. Mellem dem er der “un abismo” [en afgrund], men han bruger minderne og lyden af personens stemme til at føle sig tættere på. Alligevel ender han samme sted igen og igen: hans hjerte har ikke noget middel mod kærligheden på afstand.