Вимолив kommer fra verbet вимолити, som betyder 'at udbede sig', 'at tigge sig til' eller 'at opnå gennem bøn'. Det er et stærkt og følelsesladet ord, der sjældent høres i hverdagssprog.
I sangen bruges det til at udtrykke en dyb længsel og en følelse af, at den elskede er blevet opnået eller 'udbedt' fra en højere magt, næsten som et mirakel. Det skaber et billede af en kærlighed, der er så dyrebar, at den måtte vindes gennem inderlig bøn eller en særlig skæbne.
Denne sang, "ВИМОЛИВ (VYMOLYV)", er en smuk og mystisk fortælling om at finde en elsket. Jerry Heil, MONATIK og Evgeny Khmara tager os med på en rejse, hvor hukommelsen er vasket væk som regn, og forstanden er blæst væk af vinden. Det føles som om, den elskede er et mirakel, der er faldet ned fra himlen, og sangeren undrer sig: "Хто тебе, мила, вимолив?" [Hvem har tryglet dig frem, min kære?]
Det er en sang om at føle, at man har tryglet sin elskede frem, næsten som om man har "виламав" [brudt dig ud] fra Guds have. Himlen åbner sig, og de bliver omfavnet af vinger. Der er en stærk følelse af, at deres kærlighed vil vare, så længe deres læber hvisker. Men der er også et spørgsmål, der gentages: "Мила, а хто ти, мила? Любий, а хто ти, любий?" [Min kære, hvem er du, min kære? Min elskede, hvem er du, min elskede?]. Det er som om, de undrer sig over hinandens identitet, selvom de er så dybt forbundet. Det er en sang, der både er fuld af undren og en stærk, næsten skæbnesvanger kærlighed.