Омуте [omute] kommer fra омут [omut], som betyder en dyb, mørk og ofte farlig hvirvel eller et dybt sted i en flod. Det er et poetisk og mindre almindeligt ord, som giver sangen en dramatisk stemning.
I linjen в этом омуте [v etom omute] bruges ordet billedligt: fortælleren føler sig fanget i en følelsesmæssig malstrøm, som han ikke kan slippe ud af.
Sangen føles som en kaotisk forelskelse midt i en alt for varm fest. Fortælleren beskriver sit indre som «Моё небо серая вода, нервы провода» [Min himmel er gråt vand, mine nerver er ledninger], og han forestiller sig endda, at en stjerne eksploderer på hans værelse. Det er store, næsten surrealistiske billeder for en person, der sidder fast i sine egne følelser: «А я навсегда в этом омуте» [Og jeg er for altid i denne malstrøm]. Samtidig spørger han, hvorfor de er så ens, og kalder dem «друг друга отражения» [hinandens spejlbilleder].
Omkvædet er både flirtende og lidt fjollet på den gode måde: «Ты не хотела, но полюбила мои дурацкие пластинки» [Du ville ikke, men du elskede mine åndssvage plader]. Hun havde altså ikke lyst til at høre det samme igen og igen, selv om «к твоим услугам короли» [kongerne står til din rådighed], men de andre muligheder gør hende kvalm. I stedet falder hun for ham, selv om han indrømmer, at han er «немного грубый, немного пошлый» [lidt grov, lidt fræk]. «Римская империя твои прикосновения» [Det romerske imperium er dine berøringer] er en overdreven og sjov sammenligning: hendes berøringer fylder hele hans verden. Til sidst skifter «Ты не хотела» [Du ville ikke] til «Ты захотела» [Du ville], så modstanden vender til et klart ønske.