Kvar betyder 'tilbage' eller 'resterende'. Selvom det er et almindeligt ord, er dets placering i omkvædet interessant og giver en dybere mening.
I sangen synger Södra Station: "Och regnet faller alltid hårdare på den som stannar kvar" (Og regnen falder altid hårdere på den, der bliver tilbage). Her bruges 'kvar' til at understrege følelsen af at være efterladt og bære byrden alene, hvilket giver ordet en melankolsk og relaterbar klang i konteksten af et brud.
“Hatar att jag saknar dig” betyder “Jeg hader, at jeg savner dig”, og titlen siger næsten det hele. Fortælleren prøver først at skubbe den anden væk med den meget direkte linje “Du kan dra härifrån” [Du kan gå herfra]. Han kalder deres forhold grimt, siger at regnen altid falder hårdere over den, der bliver, og ser mørkere skyer over Stockholm efter bruddet. Stockholm er den svenske by, hvor sorgen nu fylder hele udsigten. Det er en dramatisk, men også lidt morsom blanding af trods og savn: “Jag kanske är en idiot” [Måske er jeg en idiot], fordi han stadig mener, at de var “så jävla bra ihop” [så fandens gode sammen]. “Jävla” er et kraftudtryk, omtrent “forbandet” eller “fandens”, og gør indrømmelsen ekstra voldsom.
Det stærkeste i teksten er, hvordan den vender sig selv på hovedet. Først hader han den andens hånd mod sin kind og måden, personen kalder ham “sin” på. Senere synger han: “Älskar din hand mot min kind” [Jeg elsker din hånd mod min kind]. Han savner ikke bare personen i teorien, men helt bestemte berøringer og følelsen af at blive set: “Ingen kommer att se mig som du gjorde” [Ingen kommer til at se mig, som du gjorde]. Derfor lyder omkvædet så bittert og præcist: “Men du har tagit allt från mig / Jag hatar att jag saknar dig” [Men du har taget alt fra mig / Jeg hader, at jeg savner dig].