S'acharner betyder 'at forfølge' eller 'at insistere med stor vedholdenhed', ofte på en negativ eller udmattende måde. Det er et stærkt verbum, der udtrykker en intens og vedvarende indsats.
I sangen synger Slimane "Pourquoi s'acharner, tu recommences" (Hvorfor blive ved med at forfølge/insistere, du starter forfra). Her bruges det til at beskrive en cyklus af smerte eller en kamp, som hovedpersonen bliver ved med at falde tilbage i, hvilket giver ordet en dyb følelsesmæssig vægt i konteksten af sangens tema om sorg og genopstandelse.
I “Dernière Danse” synger Slimane om en person, der prøver at flygte fra en stor sorg efter at have mistet en, som ikke længere er der. Fortælleren vandrer alene rundt i metroen og beder om “Une dernière danse” [én sidste dans] for at glemme sin smerte og få alting til at begynde igen. Paris bliver ikke en romantisk kulisse, men et sted hvor han farer rundt, er bange og overgiver sig til byen. Når han siger “Je remue le ciel le jour, la nuit” [jeg bevæger himlen dag og nat], bliver sorgen så voldsom, at den næsten rækker op mod himlen.
Dansen er både flugt og trøst. Han danser med vinden og regnen, mens han længes efter “lidt kærlighed” og “en smule honning”, altså noget lille og sødt, der kan gøre livet til at holde ud. Men smerten vender tilbage: “Est-ce mon tour / Revient la douleur” [er det min tur? Smerten vender tilbage]. Uden den anden føles livet som “un décor qui brille, vide de sens” [en kulisse, der skinner, men er tom for mening]. Det fine ved sangen er, at fortælleren ikke giver op. Han løber, danser og til sidst flyver han næsten væk fra det hele, mens han kalder sig “une enfant du monde” [et verdens barn].