Prinsessoja Ja Astronautteja Lyrics in Danish by Sanni
Astronautteja er flertalsformen af "astronautti", som betyder "astronaut". Det er et spændende ord, fordi det vækker billeder af drømme, eventyr og at nå stjernerne.
I sangen synger Sanni om barndomsdrømme: "Prinsessoja astronautteja piti meistä tulla" (Vi skulle være prinsesser og astronauter). Ordet symboliserer de store ambitioner og den uskyldige optimisme, man har som barn, i kontrast til den mere barske virkelighed som voksen.
Sanni fra Finland lader sangen begynde i en verden af blanke sneakers, statusopdateringer og øl: “Kello esillä, spittarit kiiltävät” [Uret er fremme, sneakersene skinner]. Men under overfladen er der træthed over tom snak og mennesker, der hele tiden må vige for andre. “Mikä on totta, onko totta enää mikään?” [Hvad er sandt, er noget som helst stadig sandt?] spørger hun, mens omkvædet vender barndommens store drøm på hovedet: “Prinsessoja astronautteja / Piti meistä tulla” [Prinsesser og astronauter / det skulle vi blive]. I stedet er kjolen i laser, og man er beruset på vej ned fra festen. Den finske vending “laskuhumalassa” peger på den nedadgående del af beruselsen, hvor festen er forbi, men hovedet stadig er tåget.
Sangen er dejligt direkte om kærlighed, krop og behovet for nærhed uden at blive ejet: “Ota mut syliin, pitele, mut älä omista” [Tag mig i dine arme, hold om mig, men ej mig ikke]. Kærlighed bliver sammenlignet med en brudekjole, man leder efter, bruger én gang og gemmer i et skab. Så springer teksten fra kalorietælling og aldrende hud tilbage til sommeren 1996, hvor et barn græder på sandkassen, og moren siger: “Anna mä puhallan” [Lad mig puste på det]. Gentagelsen af “Kuka puhaltaa nyt?” [Hvem puster nu?] gør barndommens trøst til sangens mest ømme spørgsmål: Hvem hjælper, når plasteret ikke længere er nok?
