Viima betyder 'bidende kulde' eller 'iskold vind'. Det er et mere specifikt og poetisk ord end blot 'kylmä' (kold), og det fremkalder en stærkere fornemmelse af ubehag og råhed.
I sangen synger Sanni om "Marraskuun viima vasten puhaltaa" (Novemberkulden blæser imod). Dette ord understreger den kolde og barske atmosfære, der afspejler den følelsesmæssige kulde og afstand mellem de to personer, efter deres forhold er slut.
Har du nogensinde mødt en eks tilfældigt på gaden og indset, at personen ligner sig selv fuldstændigt, men føles som en fremmed? Det er lige præcis den akavede, isnende følelse, den finske popstjerne Sanni rammer i Me Ei Olla Enää Me (Vi er ikke os længere). Teksten åbner med et møde, hvor hun konstaterer: Katselen sua, sä näytät samalta, mutta äänessäs on jotain uutta ("Jeg kigger på dig, du ser ud som før, men der er noget nyt i din stemme"). Scenen er sat i et blæsende, koldt Helsinki i november måned (Marraskuun viima vasten puhaltaa, Helsingin kadut tulvii roskaa / "Novembervinden blæser imod, Helsinkis gader flyder over med affald"). Kulden er ikke kun i vejret: hun fryser åbenlyst, men han tilbyder ikke engang sin jakke længere. Den lille detalje rammer hårdt.
Sanni pakker ikke tingene ind. I stedet for vage metaforer bruger hun helt konkrete hverdagsting til at vise, at forholdet er slut. De skal købe julegaver til helt andre mennesker nu (Ostetaan joululahjat jollekkin toiselle / "Vi køber julegaver til en anden"). Han må gerne følge hende hjem for høflighedens skyld, men han kommer ikke med op (Voit saattaa kotiin, muttet pääse enää sisälle / "Du kan følge mig hjem, men du kommer ikke indenfor længere"). Hun afslutter med den benhårde sandhed om, at man ikke heler sår ved at blive ved med at rive op i dem (Ei haavat niitä repimällä parane / "Sår heler ikke af, at man kradser i dem"). Så vend dig om og gå. Det er koldt, ærligt og et genialt finsk popnummer at lære ord fra.