Viima betyder 'bidende kulde' eller 'iskold vind'. Det er et mere specifikt og poetisk ord end blot 'kylmä' (kold), og det fremkalder en stærkere fornemmelse af ubehag og råhed.
I sangen synger Sanni om "Marraskuun viima vasten puhaltaa" (Novemberkulden blæser imod). Dette ord understreger den kolde og barske atmosfære, der afspejler den følelsesmæssige kulde og afstand mellem de to personer, efter deres forhold er slut.
Sannis sang "Me Ei Olla Enää Me" handler om den bittersøde oplevelse af at møde en tidligere partner og indse, at selvom de ser ud som før, er forholdet forbi. Det er en fortælling om at acceptere, at man er gået videre, og at der ikke er nogen vej tilbage.
Jeg elsker, hvordan Sanni beskriver denne følelse med linjer som "Katselen sua, sä näytät samalta / Mutta äänessäs on jotain uutta" [Jeg ser på dig, du ser ens ud / Men der er noget nyt i din stemme]. Det er så genkendeligt – den der underlige blanding af fortrolighed og fremmedhed. Og så kommer den ærlige erkendelse: "Koska me ei olla enää me" [Fordi vi ikke længere er os]. Det er en sang om at lukke døren til fortiden, selvom det gør ondt, og minde sig selv om, at "Ei haavat niitä repimällä parane" [Sår heles ikke ved at rive i dem]. En stærk og rørende sang om at give slip!