Raapustaa betyder 'at kradse ned' eller 'at skrible'. Det er et interessant ord, fordi det beskriver handlingen at skrive hurtigt og måske lidt uordentligt, ofte i hemmelighed eller for sig selv.
I sangen bruges det til at beskrive den stille pige, der i al hemmelighed "raapustaa taas salaa runojaan päiväkirjaansa punaiseen" (skribler sine digte ned i sin røde dagbog). Det giver et intimt indblik i hendes indre verden og hendes måde at udtrykke sine følelser på, når hun er for genert til at tale.
Robins "Hiljainen Tyttö" handler om den stille, ensomme pige, som sidder for sig selv og skriver digte i sin røde dagbog, mens de andre snakker. Jeg kan virkelig relatere til følelsen af at observere nogen på afstand, som sangeren gør her: "Mä tuijotan vaan, kun hän kirjoittaa" [Jeg stirrer bare, når hun skriver]. Det er så genkendeligt, hvordan man kan føle sig draget af en person, som ingen andre rigtig lægger mærke til.
Sangen fanger den der søde, men lidt akavede stemning, hvor sangeren og den stille pige går den samme vej til skole, men sangeren er for genert til at sige noget: "En sanaa suusta saisi kuitenkaan, En ees tiedä miten aloittaa" [Jeg ville alligevel ikke få et ord ud, jeg ved ikke engang, hvordan jeg skal starte]. Det er et skønt billede på, hvordan to mennesker kan føle sig ensomme og alligevel være for generte til at række ud til hinanden. Jeg elsker, hvordan sangen viser, at vi ofte er mere ens, end vi tror, selvom vi føler os alene.