Naufragio betyder bogstaveligt talt "skibbrud". Det er et stærkt og dramatisk ord, som man ikke hører i sange hver dag.
I denne romantiske ballade bruger Marco Mengoni det metaforisk til at beskrive at være fortabt i et hav af følelser. Han synger om "il naufragio di un sentimento" (følelsens skibbrud), hvilket skaber et levende billede af at være fuldstændig overvældet af kærlighed og længsel. Denne poetiske brug gør det til et virkelig mindeværdigt ord.
Marco Mengonis "In Tempo" er en sang, der virkelig får dig til at tænke over livet og alle dets små og store øjeblikke. Den handler om de kontraster, vi oplever hver dag – fra "parole e silenzi" [ord og stilhed] til "buio e lampade soffuse" [mørke og dæmpede lamper]. Det er en rejse gennem hverdagens scener, som "stazioni affollate" [overfyldte stationer] og "divani presi a rate" [sofaer købt på afbetaling], men også de mere intime øjeblikke som "carezze rubate" [stjålne kærtegn].
Sangen føles som en opvågning, hvor et "sogno così vivido" [så levende en drøm] vækker sangeren "in tempo" [i tide]. Det er en drøm, der præsenterer et spejlbillede, "un sosia di me stesso" [en dobbeltgænger af mig selv], en "prigioniero libero" [en fri fange], som om han ser en anden version af sig selv. Selvom han "grido, ma la mia voce non esiste" [råber, men min stemme eksisterer ikke], er der en følelse af at ville bryde fri og tage afsted, som i linjerne "Ce ne andremo stanotte / Senza fare rumore" [Vi tager afsted i nat / Uden at lave støj]. Det er en smuk og eftertænksom sang om at leve, drømme og finde sig selv midt i det hele.