Hortelã betyder "mynte" på dansk. I sangen beskriver Luísa Sonza et kys med en mund, der smager eller dufter af mynte: "me beija com a boca de hortelã".
Det er et sanseligt og usædvanligt ord i en sangtekst, som gør billedet af kysset friskt og let at huske.
I “Melhor Sozinha” synger Luísa Sonza sammen med Marília Mendonça om en person, der egentlig trives bedst alene, men alligevel overvejer at give en særlig kærlighed lidt plads. Hun kan godt lide ham, men nærheden giver hende “frio na barriga” [sommerfugle i maven], især fordi hun er langt hjemmefra og kun føler sig helt rolig sammen med ham. Samtidig siger hun ligeud: “Mas eu não sei confiar” [men jeg ved ikke, hvordan man stoler på nogen]. Det gør sangen sød og lidt besværlig på samme tid: Hun ved, at han vil hende det godt, men hun vil ikke miste sin frihed.
Omkvædet er både flirtende og bestemt. “Eu sou bem melhor sozinha, sabe” [jeg har det faktisk meget bedre alene, ved du] lyder som en klar grænse, men straks kommer indrømmelsen: “Mas talvez tem um cantinho e cabe” [men måske er der et lille sted, hvor der er plads]. Hun lover ikke et stort forhold, kun “um pouco quase nada” [lidt, næsten ingenting]. Alligevel er der masser af varme i billederne: Han kommer, når hun kalder, giver hende kærlighed om morgenen, kysser hende med “a boca de hortelã” [en mund, der smager af mynte], og skriver en ny sang til hende. “Cê” er en uformel kort form af “você” [du], og “tu” er også en afslappet måde at sige “du” på i brasiliansk portugisisk. Hun er altså ikke hvem som helst, og han er heller ikke hvem som helst. Det er en flirt med klare regler: Tænk over det, prøv dig frem, og lad være med at tro, at hun bare giver hele sit liv væk.