Éternel betyder 'evig'. Det er et stærkt og poetisk ord, der udtrykker en følelse af uendelighed og varighed.
I sangen synger Louise Attaque: "Notre amour est éternel" (Vores kærlighed er evig). Dette ord understreger den dybe og uforgængelige natur af den kærlighed, der beskrives, og giver sangen en tidløs og romantisk dimension.
I “J’t’emmène au vent” inviterer Louise Attaque en anden person med op over menneskemængden: “Allez viens, j’t’emmène au vent” [Kom nu, jeg tager dig med i vinden]. J’t’emmène er en mundtlig, forkortet form af je t’emmène, altså “jeg tager dig med”, mens au-dessus des gens betyder “op over folk”. Billedet er både frit og lidt drømmende: væk fra mængden, op i vinden, bare de to. Samtidig beder fortælleren personen om at huske: “Notre amour est éternel et pas artificiel” [Vores kærlighed er evig og ikke kunstig]. Det er en meget direkte påstand, næsten så stor, at den bliver charmerende.
Men sangen handler ikke kun om romantisk svævning. Fortælleren vil have den anden til at komme tilbage, være til stede en gang imellem og ringe oftere: “Je voudrais que tu m’appelles plus souvent” [Jeg ville ønske, at du ringede til mig oftere]. Udtrykket prendre le devant betyder her at tage initiativ og træde frem i stedet for altid at vente. Derfor får den gentagne invitation en praktisk side: Kærligheden er ægte, siger fortælleren, men den skal også passes med nærvær, opkald og handling. Gentagelserne gør ønsket næsten insisterende, som om personen virkelig skal huske det.