Transpassar betyder 'at gennembrudde' eller 'at gennembore'. Det er et stærkt og billedligt verbum, der ikke er et hverdagsord.
I sangen bruger Liniker ordet til at udtrykke en frygt for at 'gennemtrænge' eller 'såre' den anden person med sit 'grove' (grosso) præg. Det skaber et billede af en intens, men forsigtig, intimitet, hvor sårbarhed og ømhed er til stede.
"Zero" føles som at være fanget midt i et kys, der ikke helt vil slippe dig igen. Liniker bliver ved med at vende tilbage til den samme scene: "A gente fica mordido, não fica?" [vi ender med mærker efter bid, gør vi ikke?], "Dente, lábio, teu jeito de olhar" [tænder, læbe, din måde at se på]. Det er super fysisk og tæt på, som om hele forholdet er kogt ned til små detaljer af krop og blik. Han husker "o beijo em teu pescoço" [kysset på din hals] og sit "toque grosso / com medo de te transpassar" [min grove berøring / bange for at gå for langt igennem dig]. Der er både lyst og forsigtighed på samme tid, som om han vil alt, men også er lidt bange for hvor intenst det kan blive.
Midt i al den kropslige energi er der også noget sødt og sårbart: "Peguei até o que era mais normal de nós / E coube tudo na malinha de mão do meu coração" [jeg tog endda det mest almindelige ved os / og det hele kunne være i håndbagagen i mit hjerte]. Det lyder som om han har pakket hele forholdet ned, også det hverdagsagtige, i et lille følelses-kuffertrum. Og så kommer omkvædet, der næsten lyder både frækt og kærligt: "Deixa eu bagunçar você" [lad mig rode dig til]. Han vil forstyrre den anden, rode op i kroppen, i følelserne, i alt det normale. Sangen kredser om det øjeblik, hvor man både er mærket, lidt ødelagt, lidt forelsket og stadig helt draget mod den anden, selv når alt allerede ligger pakket sammen i hjertets lille kuffert.