Inesorabilmente betyder 'uundgåeligt' eller 'ubønhørligt'. Det er et stærkt adverbium, der beskriver noget, der sker med en uafvendelig kraft, som man ikke kan undgå.
I sangen bruger Ligabue ordet til at beskrive, hvordan den elskede person uundgåeligt har reddet ham mange gange fra forskellige former for 'død', hvilket understreger den dybe og uundværlige indflydelse, hun har på hans liv. Det er et ord, der tilføjer en følelse af skæbne og uafvendelighed til kærligheden.
Ligabue synger til en kvinde, som stadig kan overraske ham efter mange år. Han ser på hende med åben mund, kender hendes øjne og har set hendes hjerte slå hurtigere, men han føler stadig, at der er noget ved hende, han ikke helt kan forstå. Hun prøver at skjule sine fejl, mens han siger, at han kan lide dem alle. Den lidt morsomme detalje er, at hun ikke vil høre det sagt højt. Når hun drømmer, må han blive udenfor og kun gætte, hvad der foregår i hende. Linjen “Tu sei lei” [du er hende, du er den eneste] gentages som sangens sikre svar: Blandt alle mennesker er det stadig hende, og sådan har det altid været.
Billederne kommer og går som havet og vinden: Når alt ser roligt ud, dukker hun op igen med “quel nome da straniera” [det navn, der lyder fremmed]. Her peger “straniera” på en kvinde, der virker lidt fjern og vant til at være alene, selv om hun nu ikke længere behøver at være det. Fortælleren mener, at deres genmøde må betyde noget, og siger direkte, at hun mange gange har reddet ham fra “en anden slags død” ved at gå lige til sandheden. Til sidst bliver hendes tilstedeværelse næsten fysisk: Hun efterlader sin duft og synes at sige “io ci sono” [jeg er her] og “sarò sempre qua” [jeg vil altid være her]. Det er en kærlighedserklæring uden pynt: Hun er den, han vælger, som hun er, og næsten uundgåeligt.