Colivie betyder bogstaveligt talt 'bur'. Det er et interessant ord, fordi det ikke er et almindeligt ord, man hører i alle sange.
I sangen bruger Lia Taburcean ordet metaforisk til at beskrive en følelse af at være fanget eller begrænset, sandsynligvis af forældrenes forventninger eller traditionelle normer. Linjen "Mi-e a început să-mi placă după colivie" (Jeg er begyndt at kunne lide det efter buret) antyder en nyfundet frihed eller glæde efter at have brudt ud af disse begrænsninger. Denne poetiske brug gør det til et mindeværdigt og tankevækkende ord.
I “La Nunta Asta” af Lia Taburcean fra Moldova sidder en ung kvinde først pænt ved siden af og følger reglerne: “Eu îs fată tinerică, tre' să fiu cuminte” [Jeg er en ung pige, jeg skal opføre mig ordentligt]. Præsten har sagt, at hun skal skamme sig og fryse, men hun er færdig med at sidde “la colţ de masă” [i hjørnet af bordet]. Hun har taget sin smukke kjole på, og nu vil hun bruge den til noget: “Am să joc măcar o dată-n viaţă” [Jeg vil danse mindst én gang i mit liv]. Det er en herligt direkte beslutning.
Ved brylluppet spiller musikken konstant, mens alle taler og ingen lytter. Hun har arbejdet siden morgenstunden, så hun mener, at hun har fortjent en dans. Hun er også holdt op med at bekymre sig om folks kommentarer: “Spune, ce n-ar spune, nu mă interesează” [Lad dem sige, hvad de vil, det interesserer mig ikke]. Udtrykket “după colivie” [efter buret] giver billedet af en person, der endelig slipper ud og begynder at nyde friheden. Og senere vil hun smage lidt “rachiu”, en stærk hjemmebrændt alkoholisk drik. Sangen bliver ved med at gentage omkvædet, næsten som om hun danser sig fri af alle formaningerne.