Cilvesi kommer fra ordet cilve, som betyder 'flirt', 'koketteri' eller 'finurlighed'. I denne sang bruges det i udtrykket kaderin cilvesi, som kan oversættes til 'skæbnens finurlighed' eller 'skæbnens lunefuldhed'.
Det er et interessant ord, fordi det giver skæbnen en personlig, næsten legende kvalitet, som om den aktivt spiller et puds. Det er ikke et ord, man hører hver dag, og det tilføjer en dybde til teksten, der fanger lytteren.
I denne sang af den tyrkiske kunstner Burak Bulut, med Mustafa Ceceli og Kurtuluş Kuş, sidder fortælleren fast i en nat med løgne, minder og kærlighedssorg. Han siger: „Unuttum bu gece yalanlarını“ [I nat glemte jeg dine løgne], men de følgende linjer viser, at det ikke er så enkelt. Når han tænker på morgendage uden den anden, kan han ikke finde en løsning på sin tilstand. Blikket fra den elskede bliver kaldt hans grund til at leve, mens bordet denne nat bliver hans grund til at dø. Det er meget direkte, dramatisk og en smule overdrevet på den måde, hjertesorg ofte bliver, når natten føles lang.
Omkvædet sammenligner kærligheden med Leyla og Mecnun, det berømte par fra en klassisk kærlighedsfortælling, hvor Mecnun er kendt for sin ekstreme kærlighed til Leyla. Linjen „Leyla Mecnun'u dize getirir“ [den får Leyla og Mecnun til at gå på knæ] siger derfor, at skæbnens slag kan knække selv de største elskere. Samtidig står vennerne ved bordet gennem vinteren, mens nutidens kærligheder beskrives som en leg med en flaske: „Şimdiki aşklar şişe çevirirken“ [mens nutidens kærligheder drejer flasken]. Det giver sangen et stærkt billede af en person, der er alene med sin gamle, alvorlige kærlighed, mens andre tager lettere på det.