Pica er et interessant ord, fordi det har flere betydninger på portugisisk, og i denne sang bruges det på en legende måde.
Det kan bogstaveligt talt betyde et 'stik' eller 'bid', men i sangen bruges det også i udtrykket "a pica que o pica do sete me dá", hvor det refererer til den 'begejstring' eller 'spænding', som fortælleren føler for buskontrolløren (pica) fra bus nummer syv. Det er et sjovt ord, der fanger den dobbelte betydning og den uventede forelskelse.
Denne sang er en morsom forelskelse i en sporvognskonduktør på linje 7. Fortælleren står tidligt ved stoppestedet med en bandolete, et hårbånd, og venter på syvtallet, ikke for selve turen, men for at se den ansatte, der klipper eller stempler billetter. Han troede egentlig, at han ikke ville forelske sig, men da han en dag så konduktøren køre forbi, begyndte hans skeptiske hjerte at drømme igen: “Eu bem que não queria” [jeg ville virkelig ikke]. Det er en dejligt overdrevet blanding af hverdagsrutine og forelskelsespanik.
Hver gang billetklipperens lille klik lyder, går hjertet i alarm: “O peito céptico toca a rebate” [det skeptiske hjerte slår alarm]. Selv et afsporet tog får folk til at brokke sig, mens fortælleren bliver helt klokkeagtig, fordi en almindelig rejse for ham allerede er selve destinationen. Omkvædet gør ordet pica til sangens store ordspil: det kan forbindes med billetstemplingen og med den stærke opstemthed, som “pica do sete” giver ham. Han fantaserer om at spørge, om konduktøren har et “livre passe para o peito de alguém” [et frikort til nogens hjerte], og siger frækt, at han måske også ville “oblitere o peito” [stemple eller perforere brystet]. Selv den forkerte køreplan, hvor hans egen arbejdstid krydser en Carris-medarbejders, bliver i hans øjne et tragikomisk kærlighedsproblem.