Двухсотый [dvukhsotyy] betyder bogstaveligt "den tohundrede", men bruges i russisk militærsprog som en kode for en dræbt soldat eller et lig, der transporteres hjem. Det gør ordet både usædvanligt og historisk ladet.
I sangen kobles det til gassen i linjen «Согрей нас, двухсотый» [Sogrey nas, dvukhsotyy], hvor den mørke militære betydning blandes med billedet af varme og gas. Denne dobbelte betydning gør ordet særligt mindeværdigt.
I denne sang bliver et køkken med et lille blåt gasblus til et sted, hvor krig og hverdagsliv flyder sammen. Fortælleren fejer aske ud af gasovnen, smider den i skraldespanden og falder i søvn på køkkengulvet ved siden af komfuret. Imens forestiller hun sig, at naboens søn, som er i et fremmed land, går i opløsning og bliver til gas, der stiger op gennem gasrøret for at besøge dem. Den hjemlige gentagelse af «Уютный синий огонек» [den hyggelige blå flamme] bliver derfor næsten uhyggelig: Den samme flamme varmer, men den forbindes også med den forsvundne soldat.
Et særligt hårdt ord er «двухсотый» [den tohundrede]. På russisk militærsprog bruges det som en betegnelse for en dræbt soldat, så «Двухсотый газ» [gas fra den dræbte] blander et militært kodeord med gas fra komfuret. Linjen «Отчизна задарма продаст» [fædrelandet sælger det billigt] peger på gas som en vare, mens spørgsmålet «Кого из них, кого из нас?» [hvem af dem, hvem af os?] gør varmen mistænkelig: Hvem bliver egentlig varmet, soldaten eller dem derhjemme? Til sidst gentages «О Боже, всё в крови» [Åh Gud, alt er dækket af blod] og «Двухсотый газ», indtil den hyggelige blå flamme ikke længere kan adskilles fra krigens blod.