Червонец (chervonets) refererer til en ti-rubel-seddel, men historisk set var det navnet på en guldmynt i det russiske imperium.
I sangen bruger Yuri Loza ordet for at understrege, at selv for en stor sum penge (enten ti rubler eller hundrede), er det umuligt at købe blomster i himlen. Det er et interessant ord, der giver et glimt af russisk valuta og kultur.
„Сто Часов“ betyder „Hundrede timer“, og hele sangen kredser om et besøg, der er alt for kort. Fortælleren har været langt væk og savnet sin kæreste på rejsen. Nu er han endelig kommet frem: „Я прилетел часов на сто“ [Jeg fløj hertil i hundrede timer]. Det betyder i sammenhængen, at han kun er kommet for omkring hundrede timer. Han beder hende lægge kinden mod hans, sætte alt på bordet og gemme de dårlige nyheder til senere. Først skal de være sammen. Refrænet er både kærligt og lidt desperat: „И не грусти, пусть нам осталось всего лишь сто часов вдвоем“ [Vær ikke ked af det, selv om vi kun har hundrede timer sammen].
Der er også en fin, næsten komisk detalje: Han undskylder, fordi han igen kommer uden blomster. Han har tilbragt en halv dag i luften, og „в небе взять их просто негде“ [i luften er der simpelthen ingen steder at få fat i dem]. Han ser, at hun har tabt sig og ser yngre ud, og hun er blevet endnu mere værdifuld for ham. Men bag den varme genforening ligger en svær virkelighed: Han skal snart ud på en lang og besværlig rejse igen, mens hun må vente. „Тебя венок из ожиданий“ [du får en krans af ventetid] er et stærkt billede på et liv, der næsten består af at vente på næste besøg. Derfor føles de hundrede timer som en lille ferie, hvor de vil sove længe, tale senere og holde fast i hinanden, før afstanden vender tilbage.