Melanina betyder 'melanin'. Det er et interessant ord, fordi det ikke er et typisk ord, man hører i popsange, og det refererer til det pigment, der giver farve til hud, hår og øjne.
I sangen synger Vitor Kley, "Ô, sol, vê se enriquece a minha melanina" (Åh, sol, se om du kan berige min melanin). Han bruger det på en legende måde for at udtrykke sit ønske om at blive solbrændt og nyde solen, hvilket giver en frisk og unik vinkel på en sommersang.
I “O Sol” henvender Vitor Kley sig direkte til solen, næsten som til en ven, han ikke kan undvære. Han beder den om at lyse på ham, varme hans sjæl og “enriquecer a minha melanina” [berige min melanin], altså give huden mere farve i sollyset. Solen får ham til at smile, holde sig rolig og føle sig beskyttet: “O seu brilho é o meu abrigo” [Dens lys er mit ly]. Det er en enkel og varm idé, men også lidt sjov, fordi solen får rollen som både humørspreder, varmekilde og personlig skytsengel.
Når solen går væk, bliver verden distraheret, og folk må finde ud af, om de vil blive eller gå: “Quem ficar, ficou, quem foi, vai vai” [Den, der blev, blev; den, der gik, går bare]. Gentagelsen får linjen til at lyde afslappet og næsten skuldertrækkende. I omkvædets sidste bøn siger han: “Não esquece que eu existo” [Glem ikke, at jeg findes]. Så sangen følger solens rytme: Når den kommer, bliver alt mere roligt; når den forsvinder, fortsætter verden videre, men han savner dens lys.