Vastamäkeen betyder 'op ad bakke'. Det er et sammensat ord, der bogstaveligt talt beskriver en fysisk stigning, men det bruges ofte metaforisk.
I sangen bruges det til at beskrive de udfordringer og vanskeligheder, som finnerne møder i livet. Linjen "Me käymme vastamäkeen sielu surren" (Vi går op ad bakke med en sørgende sjæl) indfanger den finske sisu – en stædig beslutsomhed til at overvinde modgang, selv når det er svært.
Vesku Jokinen og Sundin Pojat tager os med på en ægte finsk sjælerejse i "Olen Suomalainen"! Sangen er en hyldest til det at være finne, med alt hvad det indebærer af stolthed, melankoli og en god portion stædighed. Vi hører om et hjem under nordstjernen, hvor livet synges om, fordi man nu engang er finne: "On pohjantähden alla / Tää koti mulla mainen / Mä elämästä laulan / Olen suomalainen" [Under nordstjernen / Dette jordiske hjem er mit / Jeg synger om livet / Jeg er finne].
Det er en sang, der anerkender livets hårde arbejde og den sjældne lykke, som kun en finne kender: "On täällä elämä raskasta työtä / Siinä harvemin on onni myötä / Sen tietää vain, yksin suomalainen" [Her er livet hårdt arbejde / Lykken er sjældent med / Kun en finne ved det]. Men selvom der er mange ensomme sjæle og forbudt kærlighed, er der også et folk, der holder sammen – kun døden kan skille venner ad. Det er en rørende og ærlig skildring af den finske folkesjæl, der kæmper op ad bakke med tænderne sammenbidt, selv når det viser sig, at det ikke rigtig betalte sig.